Microsoft 365

Imødekom den moderne arbejdsplads med Microsoft 365, som er udviklet med særligt henblik på små og mellemstore virksomheder. ITSecurity er certificeret Microsoft Cloud Solution Provider (MCSP) og kender alle applikationer, funktioner og muligheder i Microsoft 365. Vi er derfor den optimale samarbejdspartner, når din virksomhed har brug for rådgivning til udarbejdelse af en optimal Cloud-strategi med den moderne arbejdsplads.

Microsoft Office 365, nu Microsoft 365 Business Premium
– samme værdi, samme pris.

Microsoft 365 er en overbygning på Office 365, som indeholder Windows 10 Enterprise og Enterprise Mobility + Security. I Microsoft 365 får du alle de smarte samarbejdsværktøjer, du kender fra Office 365, inklusiv et ekstra lag sikkerhed, som digitale moderne arbejdspladser påkræver. Microsoft 365 samler de bedste værktøjer og danner grundlaget for Den Moderne Arbejdsplads.

Det er en cloud baseret abonnement-tjeneste, der styrker kommunikationen, og i sidste ende, resultaterne i din virksomhed. Hele virksomheden kan samarbejde problemfrit ved hjælp af moderne teknologier så som Microsoft Teams. Du sammensætter selv, hvilke softwareprogrammer dine medarbejdere skal have, for at kunne være mest produktive. Vi guider dig naturligvis, og sørger for at alle programmerne kører som de skal - døgnet rundt, 365 dage om året.

Alle standardprogrammerne har det formål, at information frit kan flyde mellem medarbejdere, eksempelvis via OneDrive. Teams kan arbejde simultant i samme dokument, og foretage rettelser, uden hindring. Som nævnt herover er Microsoft 365 abonnementsbaseret og de lave startomkostninger gør Microsoft 365 til det foretrukne produkt, der på en fleksibel måde effektiviserer og styrker din virksomheds IT. Microsoft 365 er skalerbart og I kan derfor frit tilføje brugere og tjenester efter behov.

Programmerne opdaterer sig automatisk så I altid har de nyeste funktioner i programmerne. Med Microsoft 365 kan medarbejdere installere Microsoft Office licensen på flere computere, inklusiv private computere, samt iPad, Windows og Android tablets, og de fleste smartphones. Helt op til 5 installationer pr. licens. Chat og kommuniker internt i virksomheden med Teams-møder på internettet, og oplys andre om din tilgængelighed via din onlinestatus.

Med Microsoft 365 har I desuden mulighed for at klassificere fortrolige og private dokumenter og filer, således I kan håndtere adgangen samt håndteringen af det pågældende data. Eksempelvis kan I bestemme om dokumentet må udskrives eller vedhæftes i en mail, samt tracke de dokumenter I har klassificeret. Med Microsoft 365 får du én løsning der snakker sammen på tværs af alle programmer. Derved undgår du at rode rundt i flere forskellige faner og vinduer, og kan hurtigt tilgå den ønskede information eller funktion.

• Mobiliser dine medarbejdere
Mobilitet er lig med produktivitet. Med Microsoft 365 får I frihed til at arbejde fra hvilken som helst placering, og enhed. Uanset om du arbejder offline eller online, fra din computer, smartphone eller tablet, så kan du altid finde det du skal bruge.

• Optimer samarbejdet på tværs af afdelingerne
Den moderne virksomhed kræver effektive teams som hurtigere og bedre kan træffe beslutninger, både internt samt på tværs af organisationen. Ved hjælp af redskaberne i Microsoft 365, herunder Microsoft Teams, løftes kommunikationen i virksomheden.

• Optimal sikkerhed
Moderne IT-løsninger kræver lige så moderne sikkerhedsløsninger. Microsoft overholder en lang række internationale standarter for sikkerhed og behandling af data. Beskyt dine systemer og filer med multifaktorgodkendelse og klassificering.

• Opdateret og klar til brug
Når du bruger Microsoft 365, anvender du en cloudbaseret tjeneste, hvilket betyder, at dine enheder altid benytter sig af opdaterede dokumenter og softwareversioner. Derved er du altid opdateret, samtidig med at sikkerheden altid er på sit højeste.

ITSecurity - Microsoft 365 Business Premium & Backup Løsning

Med ITSecuritys Microsoft 365 Business Premium og Backup løsning, får I det bedste fra værktøjerne i Office 365, funktionerne i Windows 10, sikkerheden i Enterprise + Security, alt sammen sikret med en Backup løsning fra ITSecurity, således jeres data altid er beskyttet og fuldt opdateret. Ved opgradering til Microsoft 365 Business Premium, får I alle de funktioner I kender fra Microsoft Office 365, inklusiv en lang række features og funktioner, som blandt andet giver jer en langt bedre beskyttelse mod cyberangreb og datalæk.

Med Microsoft 365 Business Premium får I blandt andet:

mst-365-business-premium_www.jpg 

Med en Microsoft løsning, ejer og kontrollerer du selv dine egne data. Dette betyder også at Microsoft ikke kan genskabe dem, da dine data er dit eget ansvar. Skulle din data mod forventning blive slettet, kan Microsoft ikke gendanne din data efter retention grænsen. Det er derfor vigtigt at forholde sig til at tage backup på platformen. Med ITSecuritys Backup løsning kan du altid hurtigt få dine data tilbage, og fortsætte dit arbejde, der hvor du slap.

ITSecuritys Backup indeholder:

• Drift og håndtering af backup-løsning

• Backup af data i Microsoft 365 (Microsoft Exchange Online, OneDrive, SharePoint Online og Teams)

• Backup-data placeret i ITSecuritys certificerede danske datacenter i Ballerup

• 30 daglige backup-jobs

Som certificeret Microsoft Cloud Solution Provider (MCSP) er vi eksperter i at rådgive og implementere Microsoft Cloud løsninger for vores kunder. Dette er ligeledes din garanti for, at du får det maksimale ud af dine Microsoft produkter.

Få ITSecuritys Microsoft 365 Business Premium og Backup løsning fra 156 kr. pr. postkasse pr. måned.

Kom nutidens IT-trusler i forkøbet med Microsoft 365

Ifølge Center for Cybersikkerhed har truslen mod de danske virksomheder og organisationer aldrig været mere alvorlig, og situationen ventes at fortsætte den negative udvikling. Samtidig er mobilitet blevet en stor del af den moderne arbejdsplads, hvilket blot stiller endnu større krav til din IT-sikkerhed, da data der udveksles på tværs af platforme og enheder kan udgøre en større risiko. Skulle vi fremhæve én grund til at opgradere til Microsoft 365, er det den øgede sikkerhed.

Med Microsoft 365 får I intelligent og skalerbart Mobility Management, som betyder at I er beskyttet døgnet rundt af et globalt sikkerhedsnet. Microsoft beskytter sine brugere mod cybertrusler, med blandt andet indbygget automatisering og intelligens. Foruden at tilbyde nogle af markedets bedste sikkerhedsløsninger, er Microsoft anerkendt af EU’s databeskyttelsesmyndigheder, for at overholde strenge EU-lovgivninger vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger.

Opnå mere sammen med Microsoft Teams

Microsoft Teams er en samarbejdsapp som hjælper dit team med at kommunikere på tværs af afdelinger, fysiske lokationer og enheder. Microsoft Teams kan hjælpe jer med organisering, deling af filer, online møder samt til at videregive information og beskeder ét sted. I Teams kan I ligeledes oprette møder, som automatisk synkroniseres med Outlook-kalenderen. Samtidig kan I tilføje en lang række af ekstra applikationer, i form af faner, som bl.a. Microsoft Planner, Excel, Power BI, PowerPoint og SharePoint.

I Microsoft Teams er det muligt at oprette kanaler, der fungerer som en slags chatrum, hvor du og dine kollegaer kan udveksle filer, lave gruppeopkald samt sende beskeder. Eksempelvis kan der oprettes et team for udviklingsafdelingen. Herunder oprettes der forskellige kanaler alt efter hvad der er behov for. Det kan eksempelvis være ”projekter” hvor der derunder oprettes faner på igangværende projekter, oprette chat-samtaler hvor I deler tanker og idéer, samt andet der har relevans for den pågældende kanal.

Brugervenlige portaler med Microsoft SharePoint Online

Microsoft SharePoint Online er en online portalløsning, der gør deling af filer nemt uanset hvilket system I arbejder i, og hvor I sidder. Den lette adgang til delte filer, styrker kommunikationen internt medarbejderne imellem og ligeledes eksternt med for eksempel samarbejdspartnere. Den lette adgang til data understøttes også kommunikativt gennem Microsoft Teams, der er inkluderet i størstedelen af Microsoft 365 pakkerne.

Med Microsoft SharePoint Online får du et bedre overblik over virksomhedens dokumenter og filer via brugervenlige portaler, samt mulighed for at integrere virksomhedens eksisterende Microsoft-løsninger, således deling af eksempelvis Word-dokumenter, PowerPoint præsentationer og Excel-filer kan udføres uden problemer. Fordelene ved Microsoft SharePoint Online tæller blandt andet:

  • Effektiviseret dokumentstyring
  • Nemmere integration
  • Høj brugervenlighed
  • Bedre søgefunktioner

Microsoft SharePoint Online kan altså hjælpe dine medarbejdere til bedre samarbejde og struktur i deres arbejde, samt nemmere adgang til relevant information.

Lad ITSecurity håndtere jeres Microsoft-platform i skyen

Med ITSecuritys Microsoft 365 Business Premium og Backup løsning, kan I trygt overlade drift, administration samt support af jeres Microsoft 365-platform til os. Vi overvåger jeres applikationer og infrastruktur døgnet rundt, og sidder klar til at gribe ind og hindre nedetid. Skulle I være så uheldige at få jeres data slettet, kan I med ITSecuritys Backup løsning altid hurtigt få jeres data tilbage, og fortsætte jeres arbejde.

Microsoft 365 til virksomheder

Vi er guld certificeret - Microsoft Cloud Solution Provider, og har kompetencerne og processerne til at hjælpe din virksomhed og medarbejdere til en succesfuld digital transformation. Vi kender alle applikationer, funktioner og muligheder i Microsofts 365. Derfor er vi den optimale samarbejdspartner, når din virksomhed har brug for rådgivning til udarbejdelse af en optimal Cloud-strategi.

Kom godt i gang med Microsoft Office 365

Send besked